Forretningsmodellen
Rådgivning På baggrund af en risikoanalyse af kundens virksomhed opstiller og rådgiver vi om, de løsningsscenarier, der er brug for i lyset af de reelle og totale risikoomkostninger.
Købmandskab Vi udfærdiger udbudsmateriale, til udvalgte forsikrings- og pensionsselskaber og vurderer de indkomne tilbud og forhandler de mulige løsninger. Sluttelig anbefaler vi kunderne det eller de tilbud vi vurderer som den bedste og mest holdbare løsning i overensstemmelse med kundens ønsker og behov.
Service Vi servicerer kunderne i hverdagen når der opstår forsikringsrelaterede spørgsmål. Vi rådgiver og hjælper når skaden er sket - hvordan anmeldes skaden rigtigt og er den dækket af forsikringen osv.?
Afregning (HP-fee) Hansson & Partners modtager ikke provisioner fra forsikringsselskaber. Det betyder, enten at virksomhedens præmie nedskrives med sædvanlig mæglerprovision eller at provisionen fra forsikringsselskaberne sendes til vores kunder. I stedet aftales et fast årligt honorar, et såkaldt HP Fee for vores rådgivning. Vi er således udelukkende betalt af kunden ikke forsikrings-/pensionsselskabet. Vi er totalt uvildige i vores rådgivning og omkostningen for kunderne er uafhængig af præmiens bevægelser – f.eks. som følge af katastrofesituationer, lovændringer, stigning i pensionsbidrag, organisk vækst og ikke mindst resultatet af udbudsrunder. |